Lenovo ThinkPad T42p (Danish) Service and Troubleshooting guide for the ThinkP - Page 73
Tillæg, Oplysninger, garanti
View all Lenovo ThinkPad T42p manuals
Add to My Manuals
Save this manual to your list of manuals |
Page 73 highlights
Tillæg B. Oplysninger om garanti Lenovo Servicebevis LSOLW-00 05/2005 Del 1 - Standardvilkår Dette Servicebevis omfatter Del 1 - Standardvilkår, Del 2 - Særlige vilkår for specifikke lande og Del 3 - Garantioplysninger. Vilkårene i Del 2 erstatter eller ændrer vilkårene i Del 1. Servicebeviset gælder kun for Maskiner, De har anskaffet til eget brug fra Lenovo Group Limited eller et af dets datterselskaber (kaldet Lenovo) og ikke med henblik på videresalg. Udtrykket "Maskine" betyder en Lenovo-maskine, med tilhørende komponenter, funktioner, konverteringer, opgraderinger eller ydre enheder samt kombinationer af disse. Maskine omfatter ikke eventuelle programmer, uanset om de er forudinstalleret på Maskinen eller installeret senere. Vilkårene i dette Servicebevis begrænser ikke eventuelle forbrugerrettigheder, De måtte have i henhold til ufravigelige lovbestemmelser Garantiens omfang Lenovo indestår for, at Maskinen 1) er mangelfri mht. materialer og fabrikation og 2) overholder Lenovos officielle specifikationer (kaldet Specifikationer), som kan bestilles. Garantiperioden for en Maskine begynder på den oprindelige installationsdato og er angivet i Del 3 - Garantioplysninger. Installationsdatoen er den dato, der står anført på fakturaen eller kvitteringen, medmindre Lenovo eller forhandleren meddeler noget andet. Medmindre Lenovo angiver andet, gælder disse garantier kun i det land eller område, hvor De har købt Maskinen. LENOVOS FORPLIGTELSER ER BEGRÆNSET TIL DET OVENFOR ANFØRTE. LENOVO PÅTAGER SIG INGEN FORPLIGTELSER HERUDOVER UANSET EVENTUELLE FORVENTNINGER VEDRØRENDE EGNETHED ELLER ANVENDELSE. VISSE LANDES LOVGIVNING TILLADER IKKE FRASKRIVELSE VEDRØRENDE UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE GARANTIER, OG OVENNÆVNTE FRASKRIVELSER GÆLDER DERFOR MULIGVIS IKKE DEM. I SÅ FALD VIL SÅDANNE EVENTUELLE RETTIGHEDER VÆRE BEGRÆNSET TIL GARANTIPERIODEN. DER GÆLDER INGEN GARANTIER EFTER DEN PERIODE. VISSE LANDES LOVGIVNING TILLADER IKKE BEGRÆNSNINGER I EN UNDERFORSTÅET GARANTIS VARIGHED, OG OVENNÆVNTE BEGRÆNSNINGER GÆLDER DERFOR MULIGVIS IKKE DEM. © Copyright Lenovo 2005 51