Lenovo ThinkCentre Edge 71z (Danish) User Guide - Page 49
Kapitel 6. Oplysninger om retablering, Oprettelse og brug af retableringsmedier
View all Lenovo ThinkCentre Edge 71z manuals
Add to My Manuals
Save this manual to your list of manuals |
Page 49 highlights
Kapitel 6. Oplysninger om retablering Dette kapitel indeholder oplysninger om retableringsløsninger fra Lenovo. Dette kapitel indeholder følgende emner: • Oprettelse og brug af retableringsmedier • Sikkerhedskopierings- og retableringsfunktioner • Brug af Rescue and Recovery-arbejdsområdet • Oprettelse og brug af et retableringsmedie • Installation eller geninstallation af styreprogrammer • Løsning af retableringsproblemer Bemærkninger: 1. Retableringsoplysningerne i dette kapitel gælder kun for computere med Rescue and Recovery-programmet eller Product Recovery-programmet. Hvis ikonet Udvidet sikkerhedskopiering og retablering i programmet Lenovo ThinkVantage Tools er nedtonet, angiver det, at du skal installere programmet Rescue and Recovery, før du aktiverer funktionerne. Installer programmet Rescue and Recovery på følgende måde: a. Klik på Start ➙ Alle programmer ➙ Lenovo ThinkVantage Tools, og dobbeltklik på Udvidet sikkerhedskopiering og retablering. b. Følg vejledningen på skærmen. c. Når installationsprocessen er gennemført, er ikonet Udvidet sikkerhedskopiering og retablering aktiveret. 2. Du kan vælge mellem forskellige metoder, når du overvejer, hvordan du skal udføre en retablering i tilfælde af et software- eller hardwarerelateret problem. Nogle metoder varierer, afhængigt af hvilken type styresystem der er installeret. 3. Produktet på retableringsmediet må kun bruges til følgende formål: • Retablering af det forudinstallerede produkt på computeren • Geninstallation af produktet • Ændring af produktet ved hjælp af flere filer Oprettelse og brug af retableringsmedier Du kan bruge retableringsmedier til at retablere harddisken til standardtilstanden fra fabrikken. retableringsmedier er nyttige, hvis du overfører computeren til et andet område, sælger computeren, afleverer computeren til genbrug, eller hvis du genopretter computeren til en fungerende tilstand, efter at du har prøvet alle andre retableringsmetoder. Det er vigtigt at oprette retableringsmedier så hurtigt som muligt som sikkerhedsforanstaltning. Bemærk: Dine retableringsmuligheder med retableringsmedier afhænger af det styresystem, de er oprettet på. Retableringsmedier kan omfatte et startmedie og et datamedie. Microsoft Windows-licensen tillader kun, at du opretter ét datamedie, så det er vigtigt, at du opbevarer retableringsmedier et sikkert sted, når du har oprettet dem. Oprettelse af retableringsmedier Dette afsnit indeholder vejledning i, hvordan du opretter retableringsmedier. © Copyright Lenovo 2011, 2012 37