Lenovo ThinkPad Edge E330 (Danish) User Guide - Page 124
Problemer med hukommelsesmoduler, Netværksproblemer, Ethernet-problemer
View all Lenovo ThinkPad Edge E330 manuals
Add to My Manuals
Save this manual to your list of manuals |
Page 124 highlights
Problemer med hukommelsesmoduler Udskriv denne vejledning nu, og opbevar den sammen med computeren til senere brug. Kontrollér følgende, hvis hukommelsesmodulet ikke fungerer korrekt: 1. Kontrollér, at hukommelsesmodulet er installeret og placeret korrekt i computeren. Det kan være nødvendigt at fjerne alle tilføjede hukommelsesmoduler for at teste computeren med de forudinstallerede hukommelsesmoduler alene og herefter installere hukommelsesmodulerne igen ét ad gangen for at sikre, at de fungerer korrekt. 2. Kontrollér, om der er fejlmeddelelser under start. Ret de fejl, der angives i POST-fejlmeddelelserne (Power-On Self-Test). 3. Kontrollér, at den nyeste UEFI til computeren er installeret. 4. Kontrollér, at hukommelsen er korrekt konfigureret og er kompatibel, bl.a. den maksimale størrelse og hastighed. 5. Udfør fejlfindingsprogrammerne. Læs "Analyse af problemer" på side 101. Netværksproblemer Følgende er de mest almindelige problemer med netværk: Ethernet-problemer • Problem: Computeren kan ikke få forbindelse med netværket. Løsning: Kontrollér, at: - Kablet er korrekt installeret. Netværkskablet skal være korrekt forbundet med både computerens Ethernet-stik og RJ45-stikket på boksenheden. Afstanden mellem computeren og boksenheden må ikke være over 100 meter. Hvis problemet fortsætter, selv om kablet er korrekt forbundet, og afstanden er inden for den tilladte grænse, skal du forsøge med et andet kabel. - du anvender det rigtige styreprogram. 1. Klik på Start ➙ Kontrolpanel ➙ Hardware og lyd ➙ Enhedshåndtering. Skriv et kodeord, eller angiv en bekræftelse, hvis du bliver bedt om administratorkodeord eller bekræftelse. 2. Hvis der er en !-markering ud for kortnavnet under Netværkskort, er styreprogrammet muligvis ikke korrekt, eller styreprogrammet er muligvis deaktiveret. Højreklik på den fremhævede adapter for at opdatere styreprogrammet. 3. Klik på Opdater driversoftware, og følg vejledningen på skærmen. - skifteporten og kortet har samme dupleksindstilling. Hvis du har konfigureret kortet til fuld dupleks, skal du kontrollere, at skifteporten også er konfigureret til fuld dupleks. Hvis du angiver forkert duplekstilstand, kan det resultere i nedsat ydelse, tab af data eller tab af forbindelse. - du har installeret alle de netværksprogrammer, der kræves til det pågældende netværksmiljø. Få de nødvendige netværksprogrammer hos LAN-administratoren. • Problem: Adapteren stopper med at fungere uden grund. Løsning: Driverfilerne til netværket kan være ødelagte eller mangle. Opdatér driveren ved at læse ovenstående løsning for proceduren for at sikre, at den korrekte enhedsdriver er installeret. • Problem: Hvis computeren er en Gigabit Ethernet-model, og du bruger en hastighed på 1.000 Mbit/s, kan forbindelsen ikke oprettes, eller der opstår fejl. 108 Brugervejledning