Lenovo ThinkPad Edge E425 (Danish) User Guide - Page 122
Kontrollér, at styreprogrammerne er de nyeste, Hentning af de nyeste drivere fra webstedet
View all Lenovo ThinkPad Edge E425 manuals
Add to My Manuals
Save this manual to your list of manuals |
Page 122 highlights
oplysningerne om computerens modeltype, serienummer samt computeren klar. Hvis der vises fejlkoder på skærmen, er det nyttigt, hvis du har fejlkoden stående på skærmen eller skrevet ned på et stykke papir. Kontrollér, at styreprogrammerne er de nyeste Styreprogrammer er programmer, som indeholder instrukser til styresystemet om, hvordan et "drev" eller et bestemt stykke hardware skal styres. Hver hardwarekomponent i computeren har sit eget styreprogram. Hvis du installerer en ny komponent, skal styresystemet instrueres i, hvordan det skal bruge denne komponent. Når du har installeret styreprogrammet, genkender styresystemet hardwarekomponenten og ved, hvordan det skal bruge den. Bemærk: Da styreprogrammer er programmer, kan de (som alle andre filer på computeren) ødelægges, og vil i så fald ikke fungere korrekt. Det er ikke altid nødvendigt at hente de sidste nye styreprogrammer. Du skal dog hente det sidste nye styreprogram til en komponent, hvis du opdager, at komponenten ikke fungerer optimalt, eller hvis du har tilføjet en ny komponent. Det kan fjerne styreprogrammet som mulig årsag til problemet. Hentning af de nyeste drivere fra webstedet Du kan overføre og installere opdaterede styreprogrammer fra Lenovos websted ved at gøre følgende: 1. Opret forbindelse til internettet. 2. Gå ind på: http://www.lenovo.com/ThinkPadDrivers. 3. Find din computer, og klik på den. 4. Følg vejledningen på skærmen, og installer den nødvendige software. Hentning af de nyeste drivere vha. System Update System Update hjælper med at holde programmer på systemet opdaterede. Opdateringspakker gemmes på Lenovo-servere og kan overføres fra Lenovos supportwebsted. Programpakker kan være fuldstændige programmer, styreprogrammer, UEFI BIOS-flash eller blot programopdateringer. Når System Update opretter forbindelse til webstedet Lenovo Support, genkender System Update automatisk maskintype og model på computeren, det installerede styresystem og det sprog, styresystemet anvender. Programmet bruger oplysningerne til at afgøre, hvilke opdateringer der er tilgængelige til din computer. I programmet System Update vises derefter en liste med opdateringspakker og som en hjælp kategorien for den enkelte opdatering - om den er vigtig, anbefales eller er valgfri. Du har fuld kontrol med, hvilke opdateringer der skal overføres og installeres. Når du har valgt opdateringspakker, overfører System Update automatisk pakkerne og installere opdateringerne uden at du behøver at gribe ind. System Update er forudinstalleret på computeren og klar til brug. Den eneste forudsætning er en aktiv internetforbindelse. Du kan starte programmet manuelt eller bruge planlægningsfunktionen for at få programmet til at søge efter opdateringer med bestemte intervaller. Du kan definere planlagte opdateringer på forhånd (vigtige opdateringer, vigtige og anbefalede opdateringer eller alle opdateringer), så listen, du vælger fra, kun indeholder de opdateringstyper, du er interesseret i. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du bruger System Update, under "System Update" på side 22. Håndtering af computeren Selv om computeren er designet til at fungere pålideligt under normale arbejdsforhold, skal du bruge omtanke og sund fornuft, når du bruger den. Følg disse vigtige tip. Så får du mest mulig nytte og glæde af computeren. 104 Brugervejledning